Hvalpe og killinger
Hos Dyrlægehuset Hammel brænder vi for at give alle hvalpe og killinger en tryg og sund start – både hos opdrættere og hos nye ejere. Vi ved, at de første måneder betyder alt for hvalpen og kattens trivsel, og vi står klar med omsorg, erfaring og gode råd.
Den nye hvalp
Hos Dyrlægehuset Hammel elsker vi hvalpe! Vi tilbyder derfor en hvalpepakke, der gør det nemt at komme godt fra start:
Hvalpepakken koster 1699 kr. og indeholder:
- Sundhedseftersyn og vaccination ved 12 og 16 uger.
- Afføringsprøve for at teste for indvoldsorm.
- Et valgfrit hundetegn med gravering.
- Startpakke med foderprøve, godbidder og legetøj.
- Hvalpemotivationsaften på klinikken med din hvalp.
På hvalpemotivationsaften vil vi snakke om, hvordan man hjælper sin hvalp til at have en god oplevelse hos dyrlægen. Der vil også være praktiske øvelser. Vi vil snakke socialisering og træning og der vil være plads til leg og hygge, samt til at stille alle de spørgsmål vi ved melder sig når først man får et nyt familiemedlem.
Husk at I altid er meget velkomne på klinikken til et hyggebesøg og en godbid – det er en god ide at vænne hundene til at dyreklinikken er et hyggeligt sted.
Den nye killing
Hos dyrlægehuset Hammel elsker vi katte! Vi ved hvor vigtigt tryghed og ro er for katte, og har derfor et separat venteværelse til katte samt et konsultationsrum der udelukkende er til katte.
Til den nye killing tilbyder vi en killingepakke. Denne gør det nemt at komme godt fra start:
Killingepakken koster 2650 kr. for hunkat og 1750 kr. for hankat og indeholder:
- Sundhedstjek samt 1. og 2. basisvaccination.
- Neutralisation.
- Øretatovering og registering i det danske katteregister.
- En lille pose foder til neutraliserede katte.
- Startpakke med snacks og legetøj.
Sørg for at gøre din killings første tid så tryg og rolig som muligt. Lav et sted i hjemmet hvor den har “helle”. Det kan med fordel være en transportkatte med tæppe over så den fungere som hule for katten. Dette vil også vænne katten til transportkassen så det bliver lettere at transportere den til f.eks. dyrlægebesøg.
Har du en killing der virker bange og stresset eller du blot vil give den en rolig start på dens nye tilværelse, kan vi anbefale en Feliway Optimmun diffuser til hjemmet. Lad din killing blive tryg i hjemmet inden den lukkes ud. Dette er vigtigt for at den kan finde tilbage til jer.
Er der spørgsmål eller bekymringer er I altid velkomne til at kontakte os.