Tandsundhed
Vidste du, at op mod 80% af hunde og katte over 3 år har tandproblemer i større eller mindre grad? Tandsundhed er en ofte overset, men utrolig vigtig del af dit kæledyrs generelle sundhed. Tandsten, plak og betændelse i tandkødet kan ikke blot give dårlig ånde, men også føre til daglige smerter og i værste fald påvirke hjerte, lever og nyrer.
Forebyggelse starter derhjemme
Som kæledyrsejer, kan du gøre flere ting derhjemme for at forebygge tandproblemer. Den bedste forebyggelse er daglig tandbørstning på din hund. Gode tyggeben samt foderpiller der er store nok til at have tyggetid er også en god forebyggelse.
Selvom daglig tandbørstning er den bedste forebyggelse, er det ikke altid nok – og for mange dyr kan det være svært at vænne sig til. Derfor er regelmæssige kontroller og eventuelle tandrensninger en vigtig del af et sundt kæledyrsliv. Hos Dyrlægehuset Hammel tilbyder vi altid gratis tandtjek, så er du i tvivl om dit kæledyrs tandstatus er du meget velkommen til at kontakte os.
Tegn på tandproblemer du skal holde øje med:
-
Dårlig ånde
-
Synligt gule eller brune belægninger på tænderne
-
Rødt eller blødende tandkød
-
Ændret tyggeadfærd eller nedsat appetit
-
Hævelse omkring munden eller kæben
📞 Kontakt os i dag for at booke en gratis tandundersøgelse eller høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dit kæledyr til en sund mund.
Tandrens
Hvordan foregår en tandrensning?
På dyrlægehuset Hammel foregår tandrens således: Man møder ind om morgenen til aftalt tid. Her bliver man modtaget af en dyrlæge/sygeplejerske, som laver en kort visitation inden indlæggelse. Vi anbefaler altid en en præ-anæstetisk blodprøve der sikrer at dit kæledyr er sundt og giver os en mulighed for at skræddersy narkosen efter lige præcis dit kæledyrs behov.
Vi vurderer hver tand individuelt og tager røntgenbilleder for at opdage skjulte problemer. Når røntgenbilleder og undersøgelse af alle tænderne er færdige, laves en behandlingsplan der viser om det er nødvendigt med tandbehandling som fx. operativ fjernelse af tænder. Er dette tilfældet, vil dit kæledyr skulle komme ind til en ny tid hos vores tanddyrlæge til denne behandling.
Hvorfor er tandrens vigtigt?
-
Forebygger tandkødsbetændelse og paradentose
Ubehandlet plak kan udvikle sig til tandsten, som irriterer tandkødet og skaber betændelsestilstande. Det kan resultere i løse tænder og infektioner i mundhulen. -
Fjerner smerter, dit kæledyr ikke viser
Dyr skjuler ofte deres smerte instinktivt. Mange ejere opdager først problemerne, når skaden allerede er sket. -
Forlænger dit kæledyrs livskvalitet og -længde
En sund mund er med til at sikre, at dit kæledyr kan spise normalt, lege og trives uden smerter. -
Forebygger spredning af bakterier i kroppen
Bakterier fra munden kan sprede sig gennem blodet og skade vigtige organer som hjerte og nyrer.
Priser:
Alle nedenstående priser er inklusiv anæstesi, overvågning og væskebehandling.
Tandrens kat – inklusiv røntgten af alle tænder og fuld mundhuleundersøgelse: 2.950 kr.
Tandrens hund – inklusiv røntgten af alle tænder og fuld mundhuleundersøgelse: 3.200 kr.